Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Magasins pudeguide
Skal du have en ny hovedpude? Det er vigtigt, at du vælger den rigtige pude, da den har en stor betydning for din søvn. Derfor har vi lavet en guide til dig, der gerne vil sikres en god nattesøvn.
Vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove, og derfor er det også vigtigt, at vi sover godt. Det handler om, at du selvfølgelig skal have en god seng, men din dyne og pude er lige så vigtige. Men hvordan vælger man det helt rigtige? Vi har lavet en guide til dig, så du ved, hvad du skal gå efter, når du skal købe din næste pude.
Den perfekte hovedpude skal være med til at støtte din nakke, da den helst skal ligge i naturlig forlængelse af din rygsøjle. Hvis din nuværende pude ikke giver dig den rigtige støtte, så skal du på udkig efter en ny, og du kan læse mere om, hvad du skal gå efter her.
Det er den klassiske pude, de fleste af os nok kender. Puden har et rum, der bliver fyldt med en god blanding af dun og småfjer, som du kan forme efter behov.
Den er delt i tre vandrette lag, hvor det midterste lag er en blanding af dun og småfjer, mens de to yderlag er ren dun, der gør, at puden bliver lidt fastere og mere komprimeret.
Den består af fire rum, hvoraf to af rummene er en blanding af dun og småfjer, og de to andre er ren dun. Meningen med de fire rum er, at det bliver muligt at forme puden for mere optimal støtte til nakke og hoved.
Puden har en fast kerne lavet af skummaterialer, der gradvist tilpasser sig din krop over tid, hvilket giver god støtte til nakke og hoved.
Husk… Inden for de fire typer puder kan du også vælge, om den enten skal være lav, mellem eller høj, men du kan også vælge mellem forskellige kvaliteter.
Vidste du, at det faktisk er din fortrukne soveposition, der afgør, hvilken pude du bør vælge? Det er nemlig vigtigt med en pude, der støtter korrekt, da det giver dig den mest optimale søvn.
Hos Magasin kan du vælge mellem fire typer af puder, men de fire typer fås også i forskellige højder; lav, mellem og høj. Når du skal vælge højden på din pude, så er det vigtigt, at din rygsøjle ligger helt lige.
Magasins nye sortiment af puder byder også på forskellige kvaliteter, som er opdelt i guld, sølv og bronze.
Alle puder fra Magasin du Nord Collection er NOMITE, Oekotex og Downpass certificeret.
Dette er en serie, hvor puderne er med gåsedun og moskusdun. Det er en pude i tre lag, hvor det inderste lag, som er en blanding af småfjer og dun, giver naturlig støtte, og de to udvendige lag, der er fyldt med fine moskusdun, sikrer en blød og komfortable hovedpude. Våret er lavet i ekstra blød bomuldssatin.
Dette er en serie, hvor puderne er fremstillet med gåsedun og moskusdun. Dette er også en pude i tre lag, hvor det inderste lag, som er en blanding af småfjer og dun, giver naturlig støtte, og de to udvendige lag, der er fyldt med fine moskusdun, sikrer en rigtig god og komfortable hovedpude. Våret er lavet i en ekstra blød bomuldsbatist.
Dette er en serie, hvor puderne er fyldt med moskusdun, og våret er lavet i fin bomuld. Det er en blød et-kammer dunhovedpude fyldt med en let og støttende kombination af dun og småfjer.
Pssst... Der rig mulighed for at finde den rigtige højde inden for de tre forskellige kvaliteter, da du både kan vælge en lav, mellem eller høj.
Nomite er en klassifikation fra den europæiske dun og fjerforening EDFA. Bolsteret testes og skal overholde PAS1008. For at opnå dette mærke, skal bolsteret være så tætvævet, at husstøvmiden ikke kan trænge igennem. Mærket er en garanti for, at produktet er egnet til husstøvmide-allergikere.
Oeko-Tex standard 100 er en international og frivillig produkt-kontrol. Oeko-Tex Standard 100 findes i produktklasser fra 1 til 4. Grupperne har forskellige grænseværdier på tilladte mængder af forskellige restkemikalier i det færdige produkt. På vores dyner og puder anvender vi Klasse 1, som har de skrappeste krav.
Downafresh opfylder renheds- og hygiejnekrav efter DIN EN12935. Naturfyldet er vasket og varmebehandlet, så det ikke indeholder mider eller andre allergifremkaldende stoffer. Downafresh er en garant for godkendt sporringssystem af dunfyldet og en garanti for, at gældende lovgivning om dyrevelfærd og etik overholdes.
Pssst... Der rig mulighed for at finde den rigtige højde inden for de tre forskellige kvaliteter, da du både kan vælge en lav, mellem eller høj.
Puder med dun og fjer kan vaskes i maskine op til 60º C. Anvend en vaskemaskine med kapacitet på min. 7 kg. Vask på skåneprogram med høj vandstand og lav tromlerotation. Vælg et vaskemiddel uden enzymer og brug ikke skyllemiddel.
Puder med dun/fjer skal altid tørres i tørretumbler med et par tennisbolde direkte efter vask, ellers klumper dunene sammen, og der kan dannes mug. De tørres ved ca. 60º C i tørretumbler. Processen tager lang tid, mellem 3 til 5 timer, alt efter størrelsen på puden og tumblerens kapacitet. Puden skal være fuldstændig tør, også de fine dun inden i - de må ikke føles fugtige.