WE LOVE TO CARE

INDPAKNING OG MATERIALER

I vores designstudie arbejder vi på højtryk for hele tiden at have fingeren på pulsen - også når det kommer til materialevalg og ansvarlig produktion.

Når produkterne fra Magasin du Nord Collection og Magasin du Nord Collection Kids bliver til, bruger vi kun de allermest hensigtsmæssige materialer. Designet er gennemarbejdet i vores eget designstudie, materialerne er nøje udvalgte og vi producerer udelukkende på fabrikker og med samarbejdspartnere vi stoler på, og som lever op til vores høje krav og målsætning om gennemsigtighed og ansvarlighed i hele værdikæden. Derfor arbejder vi med en lang række certificeringer, der sikrer ansvarlighed for mennesker og miljø - til gavn for både dig og miljøet.

MAGASINS EMBALLAGE OG POSER

I Magasin arbejder vi hele tiden på at få vores emballage optimeret i forhold til ansvarlig produktion og materialevalg. Markedet scannes løbende for leverandører, der tilbyder fuld transparens på produktion i.f.t. Co2 neutralitet og sporbarhed omkring råmaterialer etc.

Vi har i sommeren 2024 udviklet nye tasker produceret i materialet R-PET, der er fremstillet af genbrugte plastflasker. Materialet til taskerne er valgt på baggrund af dets høje genanvendelighed og mindre miljøskadelige profil baseret på en LCA analyse, der belyser CO2 aftrykket på det specifikke produkt.

Vi ønsker at producere vores emballage så vi skader miljøet mindst muligt i produktionsprocessen, samtidig med at genanvendeligheden er optimal.

Fremadrettet, og senest fra og med 1. juni 2025, vil vi af vores leverandører/partnere kræve dokumentation for CO2 aftryk på de enkelte emballager, der indkøbes af Magasin.

Mht. forsendelsesemballager benytter vi bølgepapkasser med 90 % genbrug, forede forsendelseskuverter baseret på 100 % genbrugspapir samt forsendelsesplastikposer baseret på 80 % genbrugsplast - med papir-forsendelsesposer fremstillet af 100% genbrugspapir.

Når dine gaver bliver pakket smukt ind i Magasin, er det i 100 % genbrugspapir, ligesom alle vores gaveæsker er fremstillet af genbrugskarton. Både indpakningspapir og gaveæsker er trykt med vandbaseret farve og vandlak. Når du bestiller varer på Magasin.dk modtager du dem også i genbrugsemballage, ligesom vi arbejder målrettet med at minimere forbruget af emballage ved at optimere størrelsen.

Vi ser løbende efter alternative løsninger på emballage, så vi kan passe bedst muligt på ressourcer og miljø.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Magasin du Nord (@magasindunord)

Loading... >