Størrelse | Tøj
Farve
Materiale
Form
Pris
Besparelse
Tilbud
Nyhed
På lager
Her hos Magasin forhandler vi rigtig mange forskellige tøjmærker, og vi er stolte af hver enkelt af dem. Ét af vores mærker er Norse Projects, og herunder finder du alt, hvad den stilsikre mand skal bruge til et komplet outfit med kant. Spørger man folkene bag Norse Projects om deres tanker bag tøjet, er svaret entydigt og klart. De laver tøj, man kan leve i; tøj som ikke begrænser dig i hverdagens gøremål; tøj til alle sæsoner. Der skinner en helt grundlæggende forståelse igennem for, hvordan man designer og laver tøj, som man rent faktisk har lyst til at have på, og som komplimenterer og udfordrer ens personlige stil. Blandt vores sortiment finder du både skjorter med vidt forskellige udtryk og både med korte og lange ærmer, t-shirts, beanies, lækre bomuldsbluser, bukser, hættetrøjer, kasketter, shorts, klassiske cowboybukser og meget mere. De enkle items giver mulighed for et væld af forskellige udtryk i dit endelige outfit, og med blot et par enkle basiselementer kommer du rigtig langt.
Uanset hvor ekstravagant man er i sin påklædning, er det nødvendigt med en basisgarderobe – hele garderobens rygrad. Uden basisgarderoben er det meget svært at sammensætte outfits i det hele taget, og til sammensætningen af den helt perfekte basisgarderobe er Norse Projects det helt oplagte valg. Kvaliteten fra tøjstykke til tøjstykke er i top, og man fornemmer straks, at der hverken er gået på kompromis med materialer, design, fit eller det samlede udtryk. Der er kælet for detaljen, hvilket gør, at de forskellige elementer har en rigtig god pasform og et godt hold – der skal mere end et par vaske til at påvirke dette tøj. Er du ude efter den helt perfekte basisgarderobe, kan du passende starte her ved Norse Projects. Et par skjorter – én klassisk og én med lidt kant, et par bukser og et par shorts, en hættetrøje, et par t-shirts – med eller uden print afhængig af din smag – og en beanie eller en kasket, og så er du altså rigtig godt kørende. Med rigtig gode basiselementer som dem fra Norse Projects kan du lade det enkle være stjernen i din påklædning, men du kan også lade det enkle spille birollen og rykke nogle af dine mere udfordrende og anderledes styles lidt længere frem på scenen.
Når det så er sagt, er Norse Projects meget mere end blot basiselementerne. Med baggrund i det danske skatermiljø formår de nemlig også at lege med pasformer, materialer og mønstre på en måde, så du, når du ifører dig tøj fra Norse Projects, er sikker på at skille dig ud fra mængden. Diversiteten i de items, som vi forhandler fra Norse Projects, er så stor, at, at varegruppen henvender sig til mænd i vidt forskellige aldre og med forskellig stil. Afhængig af hvad du sætter tøjet fra Norse Projects sammen med, opnår du lige præcis det udtryk, som afspejler dig og din personlighed bedst muligt. Når du kigger på forskellige stykker Norse Projects-tøj herinde på vores hjemmeside, kan du i bunden af siden se, hvad andre, der kiggede på samme stykke tøj, også kiggede på. På den måde bliver du forhåbentligt inspireret til, hvordan du kan integrere Norse Projects i din påklædning, og hvilke stykker tøj som du passende kan matche det med.
Et andet mærke, som du finder i vores samlede sortiment her i Magasin, er Mads Nørgaard Copenhagen, og det gemmer på items, som fungerer særligt godt i samspil med Norse Projects. Mads Nørgaard er særligt kendt for sine striber og stærke farvesammensætninger, og er du ude efter tøj, som komplimenterer det fra Norse Projects rigtig godt, er Mads Nørgaard et godt sted at starte. Foruden striberne finder du også legesyge mønstre, gode basisitems samt sneakers, sko og jakker, som er nemme at sammensætte med tøj fra andre mærker som eksempelvis Norse Projects. For et mere sportsligt udtryk kan du med fordel kigge nærmere på vores store udvalg af Adidas Originals-tøj. Herunder finder du et væld af t-shirts med det velkendte Adidas-logo, som tilfører et klassisk og stilfuldt sportstouch til din påklædning. Herudover finder du også sneakers, tasker, hættetrøjer og meget mere. Adidas har været en seriøs spiller i herretøjsverdenen i mange år, og vi kan efterhånden garantere, at du med tøj fra Adidas ikke går galt i byen. Her i Magasin forhandler vi desuden en lang række designs under eget navn, og mange af vores egne styles er helt oplagte til at sammensætte med andre mærker, idet udtrykket er klassisk og tidløst.
Når du vælger, at én eller flere styles fra Norse Projects skal være en del af din garderobe, tager du i samme omgang et aktivt valg. Et valg om at støtte danske designere, et valg om at kvalitetstøj i tidstypiske og samtidig klassiske udtryk ikke behøver ruinere dig, og et valg om hvordan du gerne vil opfattes stilmæssigt. Norse Projects gør nemlig flere ting på én gang. De designer basistøj, som sikkert og stilfuldt danner grundlag for en skarp garderobe. De designer tøj, som skiller sig ud fra mængden. De går ikke på kompromis med noget som helst, og vigtigst af det hele gør de alt det på samme tid. Se nærmere på vores store udvalg af Norse Projects-tøj her i Magasin allerede i dag og giv med det samme din garderobe et ordentligt nøk opad.