Størrelse
Farve
Pris
Gaver
På lager
Lucie Kaas er måske bedst kendt for deres små figurer i lækre træsorter. Men kollektionen indeholder også både potteplanteskjulere og æggebægre. Lucie Kaas blev grundlagt i 2012 med en vision om at bringe stilfulde men tidløse interiørgenstande ind på den internationale designscene. Udgangspunktet var en række relanceringer af skandinavisk design fra midten af det 20. århundrede. Lucie Kaas tilgang er præget af både inspiration fra fortiden og fokus på at udvikle nye fortolkninger af klassiske designs. Dette kan blandt andet ses med Arne Clausens lotusmønster samt i samarbejdet med Sketch.inc. Med et stærkt fokus på det klassiske og elegante afspejler Lucie Kaas samtidig dagens tendenser. Lucie Kaas er særligt kendt for deres små pyntefigurer. Figurerne er alle lavet i de lækreste træsorter – fra eg over kastanje til amerikansk valnød. De forskellige sorter giver figurerne deres helt eget udtryk, og alt efter om man er til det lyse og naturlige eller det mørke og varme, vil der være en figur, der passer til netop din smag.
Tag eksempelvis elefanten, der er drejet i gummitræ, og som blev designet af Gunnar Flørning i 1961 i samarbejde med Harry Vedøe. Mange kender Harry Vedøe fra sine utallige illustrationer til bl.a. børnebøger af forfatteren Benny Andersen. Sammen skabte Flørning og Vedøe elefanten i et tidløst design, som stadig formår at tale til barnet i os. Eller hvad med Kokeshi-figurerne, der tager udgangspunkt i traditionelle, japanske figurer med store hoveder og enkle kroppe. Normalt gives de mellem venner som symbol på venskab, men designer Becky Kemp har transformeret dem til små designobjekter. Nogle er inspireret af historiske ikoner fra kunst- og designverdenen, mens andre er født af Beckys egen fantasi. Lucie Kaas står desuden bag den multifunktionelle potteplanteskjuler ”Gro”, der bygger på et sammenspil mellem tung, håndlavet keramik og let, mundblæst glas.
På kort tid har Lucie Kaas oplevet stor international succes med tilknyttede butikker rundt om i hele verden. Det er ambitionen at fortsætte med at ekspandere internationalt ved at lancere produkter i klassiske og elegante designs, der spiller sammen med nutidens tendenser. Hos Magasin forhandler vi et bredt udvalg af Lucie Kaas-figurer – herunder hele dyreserien men også den nyere Sketch.inc-serie, hvor kendte kunstnere som Prince, Andy Warhol og Salvador Dali udgør figurerne.