Farve
Materiale
Pris
Besparelse
Tilbud
Gaver
På lager
Dansk design er kendt verden over som værende tidløst, elegant og i høj kvalitet. Det skyldes ikke mindst brandet Fritz Hansen. Fritz Hansen blev grundlagt her i Danmark tilbage i 1872. Siden da har de stået bag et helt væld af design, som er gået over i designhistorien som værende vaskeægte klassikere. Brandet er således kendt både på den danske og den internationale scene, og kender du blot en smule til møbeldesign og boligindretning, ringer der helt sikkert en velkendt klokke, når du hører navnet Fritz Hansen. Brandet har fra dag ét haft en mission om at skabe tidløst boliginteriør – herunder møbler. Det er således de enkle, elegante linjer, der er i fokus. Sammen med smukke farver og veludvalgte materialer resulterer dette i møbler og interiør, der ganske enkelt er noget langt ud over det sædvanlige. Hos det eksklusive danske designbrand bliver den høje kvalitet og det gode håndværk sat i højsædet. Det vil sige, at du her får produkter, der kan følge dig hele livet. At købe møbler fra Fritz Hansen kan således ses som en investering, og du vil næppe fortryde at lade nogle af de mange smukke design være et bærende element i din boligindretning i mange år frem.
Er du blot den mindste smule begejstret for boligindretning eller design, ved du nok allerede, hvad ”The Danish Modern” er. Selv hvis ikke denne fællesbetegnelse umiddelbart siger dig alverden, tør vi næsten godt vove den påstand, at du kender mindst et par af de kreationer, betegnelsen dækker over. The Danish Modern bruges om en række minimalistiske møbler fra nogle af de førende danske designbrands – herunder Fritz Hansen. Betegnelsen refererer særligt til møbler skabt i 1950’erne, og når vi ude i verden modtager rosende ord for vores møbeldesign, er det fortsat typisk de smukke design fra denne tid, vi har at takke for det. Nogle af de mest kendte kreationer fra mængden af Danish Modern-møbler er Ægget og Svanen. Begge disse to ikoniske stole er designet af Arne Jacobsen for Fritz Hansen. Det samme gælder Jacobsens internationalt berømte stole fra Serie 7. Det er dog ikke blot Arne Jacobsen, der er på listen over prominente designere, der har samarbejdet med Fritz Hansen. Også eksempelvis Poul Kjærholm har ladet sin kreativitet få frit løb hos netop dette mærke. Det har blandt andet ført til den ikoniske stol PK22 og den elegante daybed ved navn PK80. Listen af designere, der har samarbejdet med Fritz Hansen kan nærmest fortsætte i en uendelighed. Det kvalitetsbevidste brand har en lang og stolt tradition for at samarbejde med nogle af de mest anerkendte danske og internationale designere og arkitekter. Den dag i dag arbejder de fortsat sammen med de allermest lovende designere.
Fritz Hansen er et synonym for eksklusivitet, elegance og godt håndværk. Du finder ganske enkelt ikke et produkt i deres sortiment, der ikke i ethvert henseende er gennemtænkt ned til selv den allermindste detalje. Ønsker du at sætte et eksklusivt præg på din bolig, er dette derfor også et brand, der er værd at kigge nærmere på. Med møbler, lamper og boligtilbehør fra Fritz Hansen er du sikret en bolig, der er noget ud over det sædvanlige. I sortimentet finder du mange smukke stole og sofaer. Du kan imidlertid også finde borde og reoler i udvalget. Er du ikke på udkig efter møbler, men derimod efter boligtilbehør, kan du også finde det fra Fritz Hansen. Blandt andet står de bag en række dekorative og gennemførte lamper. Desuden kan du finde alt lige fra vaser til pyntepuder, ure og lysestager blandt det brede udvalg af kvalitetsprodukter. Uanset hvilket rum i boligen, der skal forskønnes, kan du finde design til formålet fra Fritz Hansen. Gå blot på opdagelse i deres gennemførte univers, og lad dig forelske.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Fritz Hansen er noget af det allerbedste, dansk design overhovedet har at byde på. Når kreationerne samtidig er udført i nøje udvalgte kvalitetsmaterialer, bliver det hele kun endnu bedre. Det stopper dog ikke her. Det gælder nemlig også, at Fritz Hansen byder på møbler, der faktisk er behagelige at sidde i eller på. Noget af det, der karakteriserer The Danish Modern og kreationerne fra Fritz Hansen, er, at der her er taget højde for den menneskelige anatomi. Deres design er ikke blot skabt til at være smukke og til at kunne sætte et eksklusivt præg på din bolig, men også til at være skønne at sidde i. Det vil sige, at du her får kvalitet, komfort og design i én samlet pakkeløsning. Hvad mere kan man overhovedet bede om?
Her på siden kan du finde et solidt udvalg af kreationer fra ikoniske Fritz Hansen. Udvalget byder både på møbler, lamper og pyntegenstande, der kan være med til at løfte din boligindretning op på et helt nyt niveau. Når du køber Fritz Hansen, får du et lille stykke dansk designhistorie ind i din bolig. Du får interiør, der aldrig går af mode, og som du derfor både vil være glad for nu og om 50 år. Gør derfor dig selv den tjeneste at tage et kig på det store udvalg af kreationer fra dette ikoniske danske brand allerede i dag – du vil helt sikkert ikke fortryde det. Shopper du online her på siden, kan du forvente at få dine nye designperler leveret i løbet af blot ganske få dage. Så er din bolig gjort endnu smukkere i en fart.