Tilbage til journal
Mode

Mød Magasins nye kampagneansigt Ulrikke Toft Simonsen

Tekst Emma Henneberg og Cathrine Overvad

Model, arkitektstuderende og mor til to, Ulrikke Toft Simonsen, er Magasins nye kampagneansigt for efterårskampagnen “Moments”, der hylder hverdagens særlige øjeblikke. Oplev kampagnen her, og hør hvordan både hverdag og stil har ændret sig for Ulrikke, efter hun er blevet mor.



Hvordan får I hverdagen til at køre hjemme hos jer?

“Vi har fastlagt mange rutiner hjemme hos os, som er med til at få tandhjulet til at køre rundt. Vi har godt styr på, hvem der har hvilke ansvarsområder i hjemmet. Det fungerer rigtig godt for os med den her mikroplanlægning.”



Hvilke hverdagsøjeblikke sætter du særligt høj pris på?

“Jeg sætter stor pris på vores morgener sammen i familien. Der er noget særligt over den energi, der er, når vi vågner op sammen. Børnene er veludhvilede, har ofte mange tanker og spørgsmål og vil måske gerne høre musik. Selvom morgenerne også kan være hektiske, synes jeg, at der er noget helt særligt over dem i hverdagen.”



“Der er noget i mit liv nu, som er vigtigere end mig, og hvordan jeg ser ud”



Hvordan har din stil ændret sig, efter du er blevet mor?

“Komfort betyder mere for mig, efter jeg er blevet mor. Jeg vægter højere at have gode og stabile basis-items af høj kvalitet, som jeg kan bruge meget. Jeg vil hellere gå og sparre op til et item, som jeg går og drømmer om, og som jeg ved, at jeg vil komme til at gå meget i.”

“Jeg er blevet mindre eksperimenterende i min stil, efter jeg har fået børn, for nu ved jeg, hvad der fungerer for mig. Min stil skal passe ind i en hverdag - være behagelig og praktisk, når jeg skal ud på legepladsen med børnene. Der er noget i mit liv nu, som er vigtigere end mig, og hvordan jeg ser ud.”





Hvad bærer din garderobe præg af, når vi går ind i efteråret?

“Min efterårsstil består af gode sweatre, helst tynde cashmere-sweatre og rullekraver, som kan være under en jakke. Jeg kan også rigtig godt lide oversize skjorter, hvor jeg kan have en langærmet uldundertrøje under. Ude på min skole, hvor jeg er til dagligt, er der ret koldt om vinteren, så jeg påskønner at have ekstra lag på, uden at det bliver for kedeligt i udtrykket.”





Hvad er vigtigt for din hudplejerutine?

“Jeg bruger solcreme og meget fede cremer året rundt, fordi jeg har så tør hud. Jeg kan godt lide at prøve forskellige hudplejeprodukter og mærker, men lige nu er jeg meget glad for mine skin pads fra Exuviance. Man får den bedste morgen-glow af dem, og de skal med mig ind i efteråret.”





LÆS OGSÅ
Mode
Back to work - 12 rummelige shopper bags
Mode
Ét print dominerede hos årets stilfulde festivalgæster
Loading... >