Sådan bruger du tre garderobeklassikere uanset stil og sæson
Stylist Camilla Larsson / 14. februar 2024
Fra dag til aften, fra sporty til feminin. I vores nye forårskampagne ”Make The Most Of It” hylder vi garderobens klassikere. De tillidsfulde items, som holder uanset personlig stil og sæsonens trends. Bliv her inspireret til, hvordan du får det bedste ud af de tre tidløse; trenchcoaten, skjorten og jeans.
Stylist Camilla Larsson nærer stor kærlighed til de eviggyldige klassikere, som kan fortolkes på nye måder, når vi træder ind i den næste sæson. I kampagnen ”Make The Most Of It” bringer Camilla moderne snit og accessories i spil for at fremhæve klassikernes uendeligt mange udtryksformer.
“Jeg har selv adskillige trenchcoats, som har vandret gennem min garderobe de sidste mange sæsoner” - stylist, Camilla Larsson
Ingen jakke er så ikonisk som den lyse trenchcoat. Med sin
klassiske silhuet er trenchcoaten selvskrevet som et
ekstra lag i de skiftende sæsoner. Uanset om din stil
trækker i en romantisk eller sporty retning, kan den alsidige
jakke tilpasses til dine favoritter.
Undervurdér aldrig effekten af en velsiddende skjorte.
Skjorten trækker tråde til arbejdsgarderoben, hvor den
sammen med skræddersyede bukser, et tidløst ur og
klassiske loafers demonstrerer ’office chik’. Skal du direkte
videre til din aftenaftale, er miniskirt, stiletter
og metalliske accessories de rette festlige elementer til
den klassiske skjorte.
Et par jeans er fundamentet i en god basisgarderobe,
og er de af den rette kvalitet, kan de følge dig livet langt.
Denim er lige så tidløst, som det er holdbart. Hvor et par
jeans vil ledsages af blazer og ballerinas i den klassiske
garderobe, vil den sporty type gå efter casual tilbehør
som sneakers, kasket og en bred bomberjakke.