Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Gaver til brudeparret, der varer hele livet
Tekst Cathrine Overvad
Bryllupssæsonen er snart over os, og dermed også jagten på at finde den perfekte gave. Bliv hjulpet på vej her når Hele Danmarks Gavehus guider til mere end 50 gaver, der vil vare hele livet - uanset hvilken type parret er.
Sommeren er sæsonen for bryllupper, og er du en af de heldige, der er inviteret til kærlighedsfest, kender du sikkert til udfordringen ved at finde en unik gave. Er brudeparret til danske klassikere til hjemmet, gastronomi eller en gave, der kan inspirere til det næste store verdenseventyr? Vi har gjort det lettere for dig og samlet over 50 gaveideer. Dyk ned i listen her, og find din næste gave - til brudeparret eller måske til dig selv.
De danske designklassikere har en helt særlig plads i manges hjerter og hjem. Vil du skabe glæde med en kvalitetsbevidst gave, der kan vare for evigt, bør du forære brudeparret et ikon inden for dansk design. Georg Jensens elegante Koppel-kande, Kay Bojesens muntre træfigurer og Stoff-Nagels stabelbare lysestager er blot nogle af de stilfulde samlerobjekter, der med garanti vil blive en evergreen i hjemmet.
Kender du et par, der lever efter devisen om, at vejen til kærlighed går gennem maven. Hvis det vordende brudepar er nogle rigtige madentusiaster, som elsker at lægge kræfter og kærlighed i køkkenet, vil det rette køkkenudstyr og serveringstilbehør falde i deres smag. Bind sløjfe på den perfekte gave og tilføj lidt lækkert til ganen.
Hvis brudeparret sætter pris på glæden ved livets små pauser, kan du forkæle dem med en gave, der gør det lille hvil lidt mere luksuriøst. Måske en hængekøje til middagslure i skyggen, bløde puder til hjemmet eller sengelinned i egyptisk bomuld? Omfavn komfort og nydelse, når du skal finde gaven til livsnyderne.
Når hvedebrødsdagene lakker mod sin ende, og hverdagen igen indfinder sig, er det vigtigt fortsat at have romantiske gestusser for øje. Forær en gave, der minder det nygifte par om at bruge kvalitetstid med hinanden. Inspirér til hyggelige stunder med brætspil under en lun plaid, intime spa-aftener eller en smuk sammensat gavekurv fyldt med delikatesser fra Mad&Vin, der kan skabe rammerne for en romantisk aften.
Nyder parret at få jord under neglene, og betragter de haven som deres andet hjem? Forkæl haveentusiasterne med en gave, der er med til at forvandle deres uderum til en sand oase. Gå efter en grill fra Morsø, parasol fra Ib Laursen eller et elegant havemøbelsæt fra Hay eller Mandalay, der med sikkerhed vil højne stunderne under åben himmel.
For nogle er en aktiv livsstil omdrejningspunkt for deres liv - dagligdag såvel som rejser. For et sådan par er sportsudstyr, og måske endda matchende sportstøj, et middel til dyrkelse af parforholdet. Søger parret ofte en ferieform i den vilde natur, er det rette udstyr med til at skabe en god oplevelse. Også bøger, der kan inspirere til deres næste eventyr vil vække begejstring hos det aktive og rejselystne par.