Magiske Møn
Måske har du hørt om Møns storslåede, kridthvide klinter på øens østlige kyststrækning, men Møn byder på meget mere end det. Vi har fået tilflytter Hannah Strøbek til at dele sine personlige anbefalinger til den sydsjællandske ø-perle, der med sikkerhed vil efterlade dig med trangen til at tage på et lille sommereventyr på den sydlige del af Sjælland.
%20-%201200x1200px%20(1).jpg)
Hvor bør man bo på Møn?
”Møn er kendt for dens smukke natur og gode badestrande. Overalt på øen kan man finde små idylliske lommer. Hvis man er til sommerhusferier, ville jeg anbefale at leje noget i enten Hårbølle, omkring Klintholm Havn eller i Ulvshale. Hvis man er mere til hotelferie, ville jeg booke et værelse hos Lake Apartments, som er placeret i gåafstand til Møns Klint, og ligger midt i noget af øst-Møns smukkeste natur. Og så er der også nogle af de flotteste campingpladser, hvis man foretrækker denne form for ferie.”
Hvor bør man spise?
”I Hårbøllehavn i Askeby kan man starte dagen med en lækker surdejsboller og få sig god kaffe kan købes hos Hårbølle Havne Høker. Der ligger også Øbageren i den gamle sukkerfabrik i Stege, som også serverer en lækker morgenmad. Ved frokosttid skal man tage forbi Klintholm Havn og spise Hyttefadets friske fladfisk. Hvis ikke man er til denne spise, ligger Klintholm Mad og Marked lige ved siden af, som tilbyder en masse forskellige sommerspecialiteter.”
Hvor skal man tage et nedkølende dyp?
”Vi har mange fantastiske strande på Møn. Mine favoritter er Ulvshale Strand, Hårbølle Strand, Klintholm Strand og Råbylille strand.”
%20-%201200x1200px%20(2).jpg)
Hvor bør man være kulturel?
”Man skal gå en tur på Liselund og se de omkringliggende lysthuse og den romantiske have. Få stillet kunstsulten hos Kunsthal 44Møen i Askeby, der trods hallens beskedne placering har udstillinger af høj international standard. Og så er der vandkants-festivallen Høst Møn på Hårbølle Strand, som afholdes hvert år i slutningen af august.”
Hvordan bør man holde sig aktiv? Og tage et hvil?
"Tag ud i naturen! Gå en lang tur i den fortryllende Klinteskov eller langs strandene. Jydelejet er også klart et af mine favoritsteder at gå tur i. Jeg nyder selv meget af afslapning i skyggen med noget iskoldt at drikke."
Hvor bør man shoppe?
”Man finder en masse små antikvitetsbutikker rundt omkring på øen. Og så er der ’tirsdagsmarked’ hver tirsdag i Stege, hvor der er forskellige boder med kunsthåndværk og antikviteter. "
Hannahs tre ønsker denne sommer
"Jeg drømmer om en espressomaskine til de tidlige morgener, om ringen ”Lucy in the sky” med diamanter fra Greigst og at fylde min have med smukke Ghislaine De Feligonde-roser."
Få mere inspiration som denne og læs vores andre artikler