Sommeren åbner i Magasin - og du er inviteret!
Få din sommer fyldt op med musikoplevelser, sjove aktiviteter og en unik fællesskabsfølelse, når vi inviterer til en magisk sommer i Magasin fra d. 15. maj til 30. august. Skab uforglemmelige sommerminder på vores Summer Market, og slæng dig i det eksklusive loungeområde i Summer Garden i Magasin Kgs Nytorv, der i weekenden forvandles til Social Sports Club.
Sommer i København
Summer Market
Hele sommeren kan du besøge vores Summer Market på Kgs. Nytorv, hvor du kan tage et hvil efter din shoppingtur med veninderne, udfordre dine venner i et spil petanque eller byde børnene på en kølende is fra Aurora i sommervarmen. Du kan også starte dagen med udsøgt bagværk og kaffe fra Københavns Bageri, mens du lader op i vores grønne stemningsfulde oase. Til frokost og aften vil Diamond Slice sørge for, at du aldrig går sulten hjem fra Magasin med deres gourmet pizza slices. Sommeren står også i sportens tegn, når Adidas og Intersport overtager Kgs. Nytorv, og skyder VM i fodbold i gang. Tag vennerne med under armen og få speciallavede fodboldtrøjer eller øv dig på dine bedste fodboldspark med eksperter fra Adidas og Intersport.
Summer Garden
Tag en velfortjent pause fra shoppingen i vores Summer Garden på 2. etage, hvor et roligt åndehul åbner sig op og får dig helt ned i gear. Hver torsdag til søndag kan du snuppe et pizza slice fra Diamond Slice, og nyde solens varme stråler helt frem til kl. 19.00.
Social Sports Club
Bevægelse, velvære og fællesskab er omdrejningspunkt i Magasins nye træningskoncept Social Sports Club. Uanset dit niveau og træningspræference inviteres du til aktiv sommertræning i Magasin fra uge 23-26.
Sammen med hudplejebrandet Relevant snører vi løbeskoene en gang om ugen i både København og Aarhus. Udover en morgenfrisk løbetur sørger Magasin og Relevant for forkælelse og et energiboost, du ikke vil være foruden denne sommer.
Har du endnu ikke prøvet kræfter med den populære træningsform HYROX, er nu din mulighed sammen med Magasin og Butcher’s Lab. Her inviteres du til en energifyldt træning med fokus på styrke, performance og holdånd. Træningen finder sted hver lørdag i vores Summer Garden i Magasin Kgs Nytorv på 2. etage.
Foretrækker du træning, der giver indre ro, balance og lange stræk? Sammen med The Yoga Flat skaber vi et grønt og sanseligt åndehul midt i byen i vores Summer Garden, hvor deltagerne kan få mulighed for at sænke tempoet i den ellers travle storby. Ved første deltagelse modtager alle gæster et hamam-håndklæde som en ekstra gestus.
Følg med i vores eventkalender og på Instagram for fuldt opdateret program.
Magasin x Musik i Lejet
Succesen fra sidste år gentages, når vi vender tilbage til den populære musikfestival Musik i Lejet i Vejby. Med et stort, specialdesignet venue inviterer vi glade festivalgæster til et unikt samlingspunkt mellem koncerter og lokale fester - både om dagen og i de sene nattetimer. Her vil blandt andre MAC Cosmetics og Blanc 1664 sørge for fede aktiviteter, der både forkæler og underholder.
Som optakt til Musik i Lejet afholder vi i samarbejde med festivalen pre-events i Summer Garden på Magasin Kgs Nytov fra d. 9.-11. juli kl. 14-20. Her kan festivalgæster hente festivalarmbånd og deltage i aktiviteter i samarbejde med blandt andre MAC Cosmetics og Musik i Lejet.
Vi ser frem til den skønneste sommer sammen med jer - gå på opdagelse i vores mange events her.