Frederikke Toftsøs loppemarkedsguide
Tekst Emma Henneberg, Foto Frederikke Lunddal | 12. maj 2025
Som erfaren loppejæger spørger vi influent og iværksætter Frederikke Toftsø om hendes bedste tips og tricks til at gå på loppemarked. Ifølge Frederikke er det essentielt at have rigeligt med snacks i tasken for at gøre de bedste loppefund.
“Det Grønne Loppemarked, Gentofte, Frederiksberg Loppemarked og Balders Plads lopper, er mine faste spots og i løbet af sommerferien tager jeg forbi Tisvilde loppemarked et par gange. Denne sommer har jeg også været forbi Magasins loppemarked, som jeg selv var med til at skyde i gang sammen med Røde Kors”.
“Jeg har altid en termokop med kaffe i og rigelige snacks med. Det er næsten det vigtigste”, Frederikke Toftsø.
“Jeg kigger efter alt muligt - designer items, vintage tøj, børnetøj og krims krams som en flot skål, en vase, en lille æske, alle slags små dimser”. Ifølge Frederikke behøver man ikke have en klar plan for, hvad man skal gå efter på et loppemarked. Det handler mere om at lade sig inspirere og fornemme, hvad der drager en.
Det kan være en kende uoverskueligt, når man står i indgangen til et loppemarked og skal finde ud af, hvor man starter. “Man skal bare tage én stand ad gangen og huske at have en god loppe ven med. Et godt tip er altid at tage et par runder det samme sted - måske havde jeg overset noget?!”
“Vand, solbriller og et ekstra stofnet”.
Frederikke har gjort sig mange gode loppefund gennem tiden. “Men mit seneste er en art deco terning i orange resin som jeg købte på et loppemarked i Nice. Den er vidunderlig”.
“Ryd gevaldigt op i din garderobe, hæng alt på bøjler, se om der er noget der skal stryges eller fikses på anden vis, og så sørg for at din bod er overskuelig. Det kan f.eks.være med en kurv eller en kasse til mindre ting og et skilt med dit telefonnummer til MobilePay. Tag så alle de poser og net som du helt sikkert gemmer derhjemme og brug dem til at sælge dine ting i. Jeg har altid en termokop med kaffe i og rigelige snacks med. Det er næsten det vigtigste”.
1. Ryd ud i garderoben
2. Hæng alt på bøjler
3. Hold din bod overskuelig
4. Læg små ting i kasser
5. Skriv et skilt med dit telefonnummer til MobilePay
6. Sælg dine ting i gamle net eller poser, du har taget med hjemmefra
7. Sørg for at have kaffe og rigeligt med snacks medbragt