Sebra Madrassen Classic, Baby & Junior er en lækker specialmadras med god komfort og kuldeblokering, som passer til Sebra Sengen, Baby & Junior.
Sebra Madrassen, Classic, Baby & Jr. er STANDARD 100 by OEKO-TEX® certificeret (2076-313 DTI). En produktcertificering, der garanterer dig som forbruger, at det færdige produkt ikke indeholder sundheds- og miljøskadelige kemirester.
Sebra Madrassen er en todelt specialmadras med afrundede hjørner, som gør at madrassen passer til Sebra Sengen, Baby & Jr. både i babystadiet og som udtrukket juniorseng. Brug det største madrassstykke i den første periode og tilføj det lille tillægsstykke til fodenden af sengen, når sengen trækkes ud til juniorseng.
Sebra Madrassen, Classic, Baby & Jr. består af en fast og åndbar koldskumsmadras, som er kendetegnet ved en stor bæreevne og lang levetid og derfor er særdeles egnet til komfortprodukter. På madrassens underside er et uldlag, som sikrer, at kulden ikke trækker op gennem madrassen. Ulden har unikke temperaturregulerende egenskaber og er lugt- og bakterieresistent.
Madrassen er betrukket med et quiltet bomuldsvelour-betræk med Sebra logo. Hvert madrassstykke har en YKK-lynlås, så afmonteringen gøres let.
Maximum invendige mål på babysengen, som madrassen egner sig til: 112,5 cm x 70 cm.
Maximum invendige mål på juniorsengen, som som juniormadrassen (baby + junior tillægstykke) egner sig til: 155 cm x 70 cm.
Vigtigt!
Sebra Madrassen, Classic, Baby & Jr. har afrundede hjørner og er en special madras til Sebra Sengen, Baby & Jr. Anvend baby-madrassen når Sebra Sengen er samlet som babyseng og tilføj junior tillægsstykket, når sengen trækkes ud til juniorseng. Placér ikke junior tillægsstykket ovenpå baby-madrassen, men i forlængelse af hinanden. Brug ikke produktet, hvis dele af den er knækket, revet itu eller mangler, og brug kun reservedele, der er godkendt af Sebra.
ADVARSEL
Anvend ikke mere end én madras i sengen (babyseng og udtræksseng).
Vær opmærksom på risikoen forbundet med åben ild og andre kraftige varmekilder, fx. elektriske varmeovne, gasovne osv. i nærheden af barnesengen. (vugger og tremmesenge).
Testet og godkendt i henhold til EN16890:2017 (Børnemøbler - madrasser til tremmesenge og vugger).
Materiale
Betræk: 100% bomuldsvelour.
Madras: pu skum m/lag af uld på undersiden.
Vedligehold
Madrassen er udviklet til at kunne følge barnet og Sebra Sengen, Baby & Jr. i de første mange leveår og du kan forlænge madrassens levetid, hvis du vedligeholder den og passer godt på den.
Brug en rullemadras og eventuelt et vådliggerlagen, som kan beskytte madrassen mod eksempelvis urin, gylp, savl, opkast og sved.
Vend især det største madrasstykke 2-4 gange årligt, så hoved- og fodende bytter plads og så madrassen ikke former sig kraftigt efter dit barns anatomi.
Støvsug gerne madrassen engang imellem for at udgå, at støv og snavs trænger ind og husk at lufte ud
Vi anbefaler ikke at lade en madras gå i arv fra barn til barn af hygiejniske og fysiologiske årsager.
Vaskeanvisning
Betræk: maskinvask 60°c skånsomt. Må ikke bleges. Må ikke tørretumbles. Stryges ved maksimal temperatur (110°c), damp kan forårsage skade. Kemisk rensning tilladt. Betrækket bør monteres i let fugtig stand.
Madras: håndvaskes.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 19 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.